Twingomania
e-mobilitet
På Bruxelles Motor Show 2026 præsenterer Renault Twingomania – et samarbejdsprogram med seks europæiske start-ups. Disse aktører inden for mobilitet bidrager med nye idéer og løsninger, der udfordrer måden, vi bevæger os på, og viser nye perspektiver på fremtidens transport – uden at gå på kompromis med køreglæde og stil.
Twingomania hylder den frie og legende ånd i Renault Twingo. Hvert element trækker på karakteristiske designdetaljer som farven Absolute Green og de ikoniske forlygter.
6 originale Renault Twingo-kreationer
Twingo Elwing
Twingo Elwing er et ultrakompakt, elektrisk cruiser-skateboard udviklet til bykørsel. Designet i Bordeaux i Frankrig vejer det kun 6,9 kg, har en tophastighed på 25 km/t og er udstyret med et standardbatteri, der kan oplades på 90 minutter. Det brede, konkave deck sikrer en jævn og stabil køreoplevelse – ideel til dig, der vil hurtigt frem, men på en enkel måde.
Twingo Elwing
I samarbejde med Twingomania tilfører Twingo Elwing et legende element af elektrisk bymobilitet, der passer naturligt ind i Twingo-universet og bilens karakteristiske udtryk.





Twingo Pamela
Twingo Pamela bryder med konventionerne med en elektrisk bycykel i et BMX-inspireret design – kompakt, markant og med masser af attitude. Det franske brand Pamela henter inspiration i urban popkultur fra 80’erne og 90’erne og inviterer til en anderledes måde at bevæge sig rundt i byen på. Med frontmonteret ladekurv, aftageligt batteri på 522 Wh og et design udviklet mellem Paris og Biarritz fremstår Twingo Pamela som et gennemført livsstilsprodukt.
Twingo Pamela
I Twingomania-universet er Twingo Pamela en helstøbt kombination af leg, elektrisk mobilitet og attitude.





Twingo Vässla
Twingo Vässla er en svensk elektrisk byscooter, der forener skandinavisk minimalisme med moderne mobilitet. Med en tophastighed på 45 km/t og en rækkevidde på op til 120 km (med to batterier) kombinerer den ydeevne og enkel anvendelse. Det rene formsprog, de flydende linjer og den støjsvage drift gør den lige så meget til et stilobjekt som et transportmiddel. I Twingomania-universet repræsenterer Twingo Vässla urban frihed og bevægelse uden kompromiser.
Twingo Vässla
Enkel, elegant og højtydende – denne scooter sætter en ny standard for elektrisk kørsel i byen.





Twingo Vega
Twingo Vega er en fransk elektrisk motorcykel, udviklet med fokus på et let chassis og en elmotor på 10 kW, der leverer kontant acceleration ved bykørsel. Batteriet på 7 kWh giver en rækkevidde på op til 140 km, mens en tophastighed på 110 km/t gør Twingo Vega velegnet både i byen og på de omkringliggende strækninger.
Twingo Vega
Med sit strømlinede design og intuitive betjening omsætter Vega Twingomania-ånden til en effektiv og udtryksfuld tohjulet løsning, udviklet til nye former for mobilitet.




Twingo Kahe
Twingo Kahe er en innovativ elektrisk fremdriftsenhed til brug på vandet – multifunktionel, intelligent, let, støjsvag og ultrakompakt. Den kan på få sekunder omdannes til påhængsmotor til båd, undervandsscooter eller fremdriftssystem til paddleboard eller kajak. Ydeevnen leverer kraftig fremdrift og imponerende rækkevidde. Betjeningen er enkel: ingen kabler, kun fjernbetjening.
Twingo Kahe
Den praktiske og legende ånd i Twingo Kahe matcher perfekt energien i Twingomania.





Twingo Mo-jet
Twingo Mo-jet gentænker oplevelsen på vandet med sit modulopbyggede elektriske system: én motor kombineret med flere moduler, der kan tilpasses dine behov (surf, bodyboard, hydrofoil m.m.). Produceret i Tyskland leverer systemet en fremdrift på omkring 100 kg og en tophastighed på op til 55 km/t. Batteriet oplades til 95 % på blot 45 minutter – en klar fordel ved længere sessioner. Det modulære design gør det muligt at skifte fra afslappet brug til højtydende kørsel uden at udskifte udstyr.
Twingo Mo-jet
Twingo Mo-jet kombinerer forskellige moduler og tilpasser sig dine ønsker på vandet – for en oplevelse, der løbende fornyer fornemmelsen af fart og bevægelse.




