Godkendt rækkevidde i blandet NED-cyklus. Maksimal opnået rækkevidde afhænger af kørestil samt ydre påvirkninger som terræn og temperatur.
Elbiler fra Renault
Europas førende producent af elbiler
Vælg et grønnere alternativ til både privatliv og virksomhed. Her finder du alt, hvad du behøver at vide om opladning, rækkevidde og elbiler fra Renault. Opdag vores komplette udvalg af elbiler på markedet for både privatpersoner og virksomheder.
Om vores elbiler
Mindre støj og nuludslip under kørsel. Det er vores vision, når vi udvikler vores bedste elbiler under fællesbetegnelsen Z.E. – Zero Emission. Med et lavt prisniveau gør vi billige elbiler tilgængelige for flere, der ønsker at købe en elbil og dermed bidrage til en bæredygtig udvikling. Her kan du udforske Renaults udvalg af elbiler i Danmark.
Renault ZOE
Den ultimative eldrevne hverdagsbil.
Topmoderne teknik. Lave driftsomkostninger. Nuludslip under kørsel. Udnævnt til bedste elbil i sin klasse af bl.a. Gröna Bilister, Allt om Elbil og Car Magazine. Renault ZOE har en rækkevidde på op til 300 km i reel kørsel, hvilket gør den til den bedste elbil i småbilsklassen. Renault ZOE er også en af markedets mest sikre småbiler. Bilens høje aktive og passive sikkerhed var medvirkende til, at den europæiske bilsikkerhedsorganisation Euro NCAP gav den prisen "Best Supermini 2013".
Renault KANGOO Z.E
En 100% eldrevet varevogn.
Vælg mellem Renault KANGOO Z.E. i to længder. Her med to eller fem siddepladser eller en crew cab-version. Få plads til fire passagerer eller 4,6 m³ bagage. Pladsen kan endda udvides yderligere vha. skydetaget, der gør det muligt at transportere lange emner i opretstående stilling. Med Renault KANGOO Z.E. kan du udføre dit arbejde helt uden at forurene under kørsel, hvilket gør KANGOO Z.E. til den ideelle elbil til miljøvenlig transport.
Hvad koster en elbil?
Elbiler og registreringsafgift
Det er ganske fordelagtigt at købe en elbil i Danmark lige nu. Det var planlagt, at afgiften på elbiler pr. 1. januar 2019 skulle stige fra 20 til 40% af den beregnede registreringsafgift (se nedenfor). En nylig politisk aftale har dog udsat denne stigning til 2020, så du kan stadig nå at købe en elbil på fordelagtige vilkår. Til sammenligning er afgiftssatsen for benzin- og dieseldrevne biler 85% af de første 193.400 kr. og hele 150% af resten af salgsprisen.
Elbiler og bundfradrag
I forbindelse med den ovennævnte udsættelse af afgiftsstigningen på elbiler blev det vedtaget at indføre et bundfradrag i afgiften, som skal bidrage til en øget andel af elbiler på vejene. Bundfradraget er i 2019 40.000 kr., og med afgiftsstigningen ved indgangen til 2020 sættes det op til 77.500 kr.
Det betyder i praksis, at elbiler med en salgspris på under ca. 400.000 kr. reelt er afgiftsfritaget. Der er således al mulig god grund til at kigge nærmere på en ny Renault elbil netop nu.
Hvordan fungerer en elbil?
En ren elbil har intet udstødningsrør. Den drives af en eller flere elmotorer, der får strøm fra et batteri. Bilen selv udleder altså ingen drivhusgasser, idet den udelukkende er elektrisk drevet, og i øvrigt genvinder bremseenergi under kørslen.
Batteriet oplades via en kabelforbindelse til elnettet, præcis som alle andre opladelige apparater. Elbiler, der udelukkende anvender elmotorer til fremdrift, kaldes for Battery Electric Vehicles (BEV).
Nutidens elbilbatterier er stadig ganske store og vejer et sted mellem 200 og 500 kg. Dette påvirker dog ikke elbilernes samlede vægt nævneværdigt, idet de ikke er udstyret med almindelige bilers tunge komponenter som fx forbrændingsmotor og brændstoftank.
Elmotorer er energieffektive
En af elbilernes helt store fordele er deres energieffektivitet. Elbiler har en virkningsgrad på over 80%, dvs. at over 80% af den energi, som elbilens motor forbruger, går til bilens fremdrift.
Ud over mindsket forurening kan du altså også mindske din bils totale energiforbrug, når du vælger en elbil.
Til sammenligning har en almindelig forbrændingsmotor en virkningsgrad på 25-35%. Dette skyldes, at størstedelen af energien omsættes til varme i stedet for til fremdrift.
Sådan oplader du en elbil
En elbil kan oplades med en batterioplader, der tilsluttes almindelig enfaset strøm, som findes i stort set alle boliger i Danmark, og bruges til fx lamper og andre elektriske apparater. Opladeren kan således tilsluttes en almindelig stikkontakt. En 100% elbil kan oplades på forskellige måder, afhængigt af om du oplader hjemme eller andre steder.
Opladning hjemme
Hvis du bor i hus eller villa, kan det anbefales at få installeret en ladestation, der giver hurtig og sikker opladning. Hvis du bor i lejlighed, bør ejerforeningen eller boligselskabet installere ladestationer, der er dimensioneret til at klare belastningen, når mange biler oplades samtidig.
Tag kontakt til en af vores Z.E. Ready samarbejdspartnere for at få yderligere information om installation af ladestation. Renault anbefaler Clever.
Ladestationer
Rundt om i landet findes der efterhånden mange ladestationer og ladestandere, der er opstillet for at tilgodese det voksende antal elbiler på vejene. Du finder dem gerne ved rastepladser, servicestationer og indkøbscentre, men de kan også være placeret centralt i byområder.
At vide nøjagtig hvor disse ladeststationer og -standere er placeret, er nok ikke så ligetil som at huske beliggenheden af servicestationer på en given strækning. Se hvor ladestationer og -standere er placeret, hvilke tilslutningsmuligheder de har, hvilken ladeeffekt de kan levere, og om de er ledige eller i brug.
Optimering af opladningen
Renault ZOE har en særlig, patenteret løsning: Caméléon-teknikken.
Bilen tilpasser sig automatisk til den maksimalle effekt, der er til rådighed i ladetilslutningen (enfaset eller trefaset, op til 22 kW), og dermed bliver opladningstiden kortest mulig. Så lidt som 30 minutters opladning giver dig op til 80 km faktisk rækkevidde.
Hvor længe tager det at oplade en elbil?
Det varierer alt efter, hvor kraftigt afladet elbilens batteri/batterier er. Det handler også om den effekt, du lader med, dvs. hvilken oplader du anvender, og hvor høj en ladeeffekt selve bilen kan modtage. Generelt tager en fuld opladning mellem 4,5 time til en hel nat.
Hvis du vil forkorte opladningstiden, kan du oplade din Renault ZOE på 7-9 timer med ladestationen på 7,7 kW. De fleste opladningsperioder hjemme eller på jobbet kan planlægges, når bilen alligevel ikke er i brug.
Hvis du kobler din Renault ZOE til en offentlig ladestation fx ved et indkøbscenter eller på en parkeringsplads, vil du kunne få en fuld opladning på 6-9 timer alt efter ladestationens effekt.
Hvad koster det at oplade en elbil?
Generelt er det ganske billigt at oplade en elbil især i sammenligning med traditionelle brændstoftyper. Prisen varierer dog alt efter din valgte opladningsmetode.
Opladning hjemme er den klart billigste mulighed, og en fuld opladning af din Renault ZOE med 41 kWh batteri koster 60-80 kr. Det giver elbilen driftsomkostninger på ca. 25 øre/km, hvorimod benzin- og dieseldrevne biler typisk har driftsomkostninger på 50 øre/km og opefter.
Hvis du vælger at oplade din elbil på en ladestation, er udgiften helt afhængig af den pågældende udbyders prispolitik. Der er gerne en prisliste på/ved ladestationen og forskellige betalingsmuligheder. Nogle udbydere har ladestationer med tællere, og du afregner da pr. kWh. Med andre ord: du betaler for den mængde strøm, du har opladet bilen med. I andre tilfælde betaler du en minutpris, dvs. du betaler for det tidsrum, du bruger opladeren i, fx 20 eller 30 minutter.
Oplad sikkert derhjemme
BIL Sweden, Power Circle och MRF (Motorbranschens Riksförbund) i Sverige har produceret en informationsfilm om de forhold, man skal overveje, hvis man vil oplade sin elbil hjemme. Filmen indeholder grundig vejledning til dig, der ejer eller overvejer at anskaffe en opladelig bil, fx hvad du skal tage i betragtning ved opladning hjemme, hvilke risici du skal undgå, og hvilke fordele der er ved at bruge en ladestation til opladning.
Rækkevidde: Så langt kommer du med en elbil
Det er naturligvis ikke alle elbiler, der har samme rækkevidde. Forskellene ligger dels i batteriets kapacitet til energilagring og dels i motorens energiforbrug under kørsel. Energiforbruget er afhængigt af en række faktorer såsom vejr, vejunderlag og luftmodstand samt brugen af fx kabineopvarmning eller aircondition under kørsel.
Udetemperaturen er også en vigtig faktor: Jo koldere det er, jo kortere rækkevidde har en elbil. Dette skyldes bl.a. også den øgede rullemodstand og hyppigere brug af kabineopvarmning i vinterhalvåret. I dag har de fleste elbiler en rækkevidde på 2-300 km i praksis. Vores egen Renault ZOE ligger i toppen af skalaen med en rækkevidde på 300 km.
Som tommelfingerregel forbruger eldrevne personbiler ca. 0,2 kWh/km. Den mest afgørende faktor for rækkevidden er hastigheden. Jo hurtigere du kører, jo kortere rækkevidde har din elbil. Renault ZOE er udstyret med letbetjent teknologi, der hjælper dig med at maksimere din rækkevidde fx varmepumpe, regenerativ bremsning og ECO-mode. Herunder finder du eksempler på Renault ZOE's rækkevidde med forskellige batterityper og med andre variable faktorer såsom hastighed, udetemperatur og brug af bilens aircondition eller varmeblæser.
Garanti og servicering af elbilens batteri
Nu kan du eje din Renault ZOE præcis, som du vil. Vælg den bekvemme løsning med batteriudlejning, eller du kan eje batteriet ved selv at købe det.
De følgende garantieksempler gælder for køb eller
leje af batteri til Renault ZOE.
Ved batterikøb:
- Garantien dækker i batteriets levetid op til 8 år eller 160.000 kørte km.
- Garantien gælder også, hvis batteriets ladekapacitet falder til under 66%.
Ved batterileje:
Hvis du vælger at leje batteriet, så gælder vores batterigaranti i hele køretøjets levetid. Garantien dækker ned til en ladekapacitet på 75%.
Tjek tilgængelighed hos din lokale forhandler, da udvalgte varianter kan være begrænset i antal og/eller salgsperiode.
Vores samarbejdspartnere
Mange private virksomheder og organisationer inden for den offentlige sektor kører i vores elbiler. Vi deltager i flere innovationsprojekter inden for nye mobile løsninger, og vi udvikler aktivt nye måder at eje og dele eldrevne køretøjer på.
Vores services til elbiler
Har du et spørgsmål?
Ofte stillede spørgsmål om elbil
Har du brug for flere oplysninger? Find svar på alle dine spørgsmål nedenfor, eller kontakt os direkte, hvis du vil vide prisen på en elbil.
Rækkevidde
Hvad er godkendt rækkevidde?
Det er en måling af rækkevidde i overensstemmelse med den europæiske NEDC standard.NEDC (New European Driving Cycle) er den europæiske standard for måling af udslip og forbrug. Det er en metode til måling af forbrug baseret på prøvekørsler, der er identiske for alle typer biler, hvad enten de er brændstofdrevne, elektriske eller hybride. Det er derfor et objektivt kriterium for måling af ydeevne og forskelle herpå mellem modeller fra forskellige bilfabrikanter. Testen består af to dele. Bilen placeres på en slags testrullebane og føres gennem den samme cyklus i byområde (ECE-15 cyklus) tre gange, og dernæst én gang gennem en cyklus udenfor byområde. Gennemsnittet af disse fire cyklusser giver den teoretiske gennemsnitsrækkevidde.
Hvorfor afviger den faktiske rækkevidde så meget fra den godkendte rækkevidde?
Den faktiske rækkevidde er forskellig fra den godkendte rækkevidde på grund af de variabler, der er forbundet med den faktiske anvendelse af bilen: din kørestil, køreturens beskaffenhed, din hastighed og de klimatiske forhold. Det er derfor, vi taler om faktisk rækkevidde.
Hvordan kan jeg styre min rækkevidde?
Vi tilbyder Z.E. online services for at hjælpe dig med at styre din rækkevidde. Du kan også fjernstyre din rækkevidde med My Z.E.Connect: ligegyldigt hvor du er, kan du se din Renault Z.E.s opladningsniveau og rækkevidde, den igangværende opladningsproces eller din seneste opladningshistorik i realtid. Din kørestil har også en direkte indflydelse på din Renault Z.E.s rækkevidde.Her er et par enkle tips for at optimere den:
- begræns din hastighed og dine accelerationer.
- tillæg dig en mere afslappet og rolig kørestil.
- kør så vidt muligt med en konstant hastighed: juster din hastighed ved at kontrollere din acceleration, også når du kører ned ad bakke.
- tænk fremad.
- brug regenerativ bremsning: når du har brug for at standse bilen, skal du først tage foden af speederen for at decelerere og dernæst standse bilen.
Hvordan kan jeg tjekke min rækkevidde?
Når du sidder bag rattet i en Renault Z.E., kan du tjekke dit aktuelle forbrug i realtid ved hjælp af brændstofbespareren. Instrumentbrættet viser den resterende rækkevidde på basis af batteriets opladningsniveau og dit gennemsnitlige forbrug.Du kan også tjekke dit opladningsniveau og resterende rækkevidde på afstand med en computer eller en smartphone takket være "My Z.E. Connect" servicen, som alle Renault ZOE modeller er udstyret med som standard.
Hvordan kan jeg forbedre min rækkevidde?
Du kan optimere din rækkevidde på forskellige måder.Den vigtigste faktor er din kørestil. Du skal virkelig tillægge dig en økokørsels-adfærd for at øge rækkevidden og få det bedste ud af regenerativ bremsning: tænk fremad, brug motorbremsning, kør fornuftigt... Følg de gode råd på din interaktive R-Link tablet. I slutningen af hver køretur gennemgår den køreturen og giver dig nyttige råd om økokørsel for at forbedre din rækkevidde.Og du kan slå over til ECO-køreprogrammet for at forbedre rækkevidden endnu mere. Effekten til aircondition eller varme og din bils dynamiske ydeevne reduceres for at give dig disse kostbare kilometer. Omkring 8 % til 10 % af rækkevidden.
Hvordan indvirker trafikpropper på rækkevidde?
Du hører og mærker ikke noget, når du starter din Z.E. Det samme gælder, når du sidder i en trafikprop. Den elektriske motor bruger kun energi, når du accelererer. Når du holder stille, bruger du kun energi til hjælpeudstyr såsom varme eller aircondition. I en trafikprop er du konstant ved at standse op, starte og decelerere, hvilket i virkeligheden er godt for elektriske motorer, som genvinder energi under deceleration og bremsning (sammenlignet med de fleste diesel- og benzinmotorer).
Hvordan fungerer batteriet?
I lighed med alle andre batterier holder dem i elbilerne Z.E. mindre godt på opladningen i koldt vejr end ved stuetemperatur. Renault ZOE har dog gennemgået en test ved ekstrem kulde i Kiruna, Sverige, ved -20 °C, og bilen fungerede fuldstændig normalt ved denne temperatur.Meget lave temperaturer kan til tider forlænge tiden for opladning, have indflydelse på rækkevidde på grund af lagring af energi eller øge forbruget i forbindelse med brug af varme.
Hvad sker der, hvis batteriet løber tør for strøm?
Dit batteris lejeaftale inkluderer en omfattende 24/7 havari-assistance, også selv om du løber tør for strøm. Hvis du løber tør for energi, vil der komme nogen og hjælpe dig og få dig hen til en ladestander efter eget valg inden for en radius på 80 km.
Opladning
Hvad sker der, hvis batteriet lades op hver dag, selv om det ikke er tomt?
De nye lithium-ion batterier i Renault Z.E. har ingen hukommelseseffekt. De kan derfor lades op, også delvist, til enhver tid uden at deres ydeevne bliver forringet for tidligt. Lithium-ion teknologien er den mest effektive på markedet i dag: batteriets høje energidensitet giver mulighed for at lagre flere Watt-timer pr. kg for at få en optimal rækkevidde. Der findes ingen begrænsninger for opladning med mulighed for at lade batteriet op, selv om det ikke er helt tomt.
Mister batteriet sin opladning, hvis bilen ikke bruges?
Batteriets daglige afladningsrate er for lav til at have nogen betydning. Det ville kræve flere ugers stilstand for at observere et signifikant tab af opladning.
Kan batteriet genbruges?
Forsøg ikke selv at tage batteriet ud for at undgå risici for elektriske stød, læsioner eller forbrændinger. Overlad dette job til en autoriseret Z.E. tekniker.
Hvordan oplader jeg mit batteri?
Renault har tegnet en partnerskabsaftale med det internationale firma UMICORE, som er førende inden for genvinding af lithium-ion batterier.Beskadigede batterier eller batterier, der ikke skal bruges mere, indsamles og sendes dernæst til et diagnosecenter, hvor de genbruges uden for automobilsektoren eller genvindes fuldstændig.Fuldstændig genvinding starter med en dekonstruktion af batterierne til underenheder helt ned til moduler (cellernes komponenter). Modulkomponenter genbruges eller genvindes i traditionelle kanaler. UMICORE bruger en pyrometallurgisk behandling af moduler og celler, efterfulgt af en hydrometallurgisk behandling for at genvinde metallet.
Tjek tilgængelighed hos din lokale forhandler, da udvalgte varianter kan være begrænset i antal og/eller salgsperiode.