image

Motorsport skrevet i vores historie

Udfordringer motiverer os, og vi stræber altid efter noget nyt. Siden Louis Renaults tid har konkurrencekørsel præget vores historie og kultur.

Fra Renault Type A til Renault MEGANE R.S.

Vores første sportspræstationer

Renault Sport – Vores Historie

De tidlige dage

Louis Renault blev meget tidligt bevidst om, hvor vigtige sportsresultater var for udviklingen af Renaults image. Den 24. december 1898 beviste han, hvor overlegen hans første store innovation var: direkte drev-transmission. Type A bilen var den første, der kravlede op ad Rue Lepic til Montmartre.

 

Efter denne succes begyndte Renault at deltage i motorsport og har vundet en række Grand Prix-løb. Renault Type K havde den første motor designet af Renault og gjorde sig især bemærket under Paris-Wien-rallyet i 1902. Første Verdenskrig satte en stopper for motorsport i Europa, men Renault holdt sig ikke væk ret længe. Diamant-logoet blev hædret igen i 1920'erne med den imponerende Renault 40CV. Den vandt Monte-Carlo Rally i 1925 og udmærkede sig ved at slå mange banerekorder med sin tilpassede model.

Gordinis ankomst

I 1958 blev den italienske konstruktør Amédée Gordini udnævnt som leder af Renaults motorsportsafdeling. Den legendariske Renault 8 Gordini blev født. Den skulle blive et symbol på succes for en hel generation af kørere. Dens store popularitet førte i 1966 til oprettelsen af Renault 8 Gordini Cuppen, det første one-make racerløb nogen sinde.

 

I juli 1970 førte lanceringen af Renault 12 Gordini til ”G-Dag”, et træf for Gordini-ejere på Paul Ricard-banen. Ånden bag denne begivenhed lever videre i dag gennem World Series by Renault. På samme tid   debuterede Formel Renault med de første biler udstyret med Renault 12 GORDINI-motoren. Frankrig var vært for det første Formel Renault-mesterskab i 1971.

Renault Sport – Renault Gordini på sporet
Renault Sport – Alpine A110

Overtagelse af Alpine

I 1973 blev Renault hovedaktionær hos Alpine, en lille fransk bilproducent stiftet af Jean Rédélé, som mærket havde stået i forbindelse med i en årrække. 1973 viste sig at være et godt år for mærket, eftersom ALPINE A110 "Berlinette" vandt det første verdensmesterskab i rally.

Renault og konkurrencer på topplan

Vores Formel 1-historie

Vores første tid med konkurrencekørsel

Vores historie med motorsport starter med ankomsten af Amédée Gordini, som var kendt for sine Grand Prix-biler. Renault bygger fabrikken i Viry-Châtillon for at huse hans kreationer. Takket være Gordini koncentrerede Renault sig først om en V6 2,0 L motor, som blev afsløret i januar 1973. Den viste sig at være konkurrencedygtig ved det berømte europæiske mesterskab for 2-liters sportsvogne.

 

Styrket af denne succes, deltog Renault i FIA verdensmesterskaberne for sportsvogne og udviklede en turbo-udgave af motoren.

Renault F1
Renault F1

Vores første skridt i Formel 1

Renault Sport blev officielt stiftet i 1976, da et konkurrenceprogram for sportsvogne med et sæde blev lanceret: Formel 2, Sport Le Mans og dernæst Formel 1 i 1977. Renault startede i Formel 1 som et team. Mærket har banet vejen for en væsentlig innovation: turbo. Mens konkurrenterne brugte motorer med naturlig indsugning, stillede Renault op med en turboladet V6-motor. På samme tid vandt Didier Pironi og Jean-Pierre Jaussaud 24-timers racerløbet i Le Mans i 1978 i deres Alpine-Renault A442B, der var drevet af Renault V 6 turbo-motoren. Diamant-logoet vandt sin første Formel 1 sejr i 1979 ved det franske Grand Prix, med Jean-Pierre Jabouille bag rattet i RS11.

 

I starten af 1980'erne vandt Renault 15 Grand Prix-løb og blev nummer to ved verdensmesterskaberne i 1983 takket være Alain Prost, inden mærket trak sig tilbage fra konkurrencen i slutningen af sæsonen i 1985. Renaults satstning med turbo-motoren, som ingen troede på dengang, gav virkelig bonus.

Comebacket

Renault vendte tilbage til Formel 1 i 2001 ved købet af Benetton-teamet, inden det officielt skiftede navn i 2002 til Renault F1 Team.

 

Renault F1 Teamets fremgang faldt sammen med Fernando Alonsos succes. Han vandt to verdensmestertitler i træk i 2005 og 2006. Det nye team vandt også to konstruktørtitler i den samme periode.

 

I 2011 ville Renault fokusere på sin aktivitet som motorkonstruktør for andre teams. Renault F1-Teamet blev solgt til Genii Capital. Derefter kom Renaults motorer til at køre for Red Bull Racing-teamet til verdensmesterskaberne med fire konstruktørtitler mellem 2010 og 2013. Sebastian Vettel står skrevet i rekordbøgerne som verdens yngste firedobbelte verdensmester i Formel 1's historie.

Renault Sport Formel 1, pitstop
Renault Sport – Formel 1 bil, R.S. 19

2019, Renaults brølende fyrrere

I 2016 vendte vi tilbage til Formel 1 som officiel konstruktør.

 

I løbet af de sidste tre år har vi bevist vores værd i kernen af denne sport. Vi har virkelig været fremragende på banen med nogle store kampe og fine resultater. Uden for banen har vi skabt innovativ markedsføring og PR-aktiviteter for at øge vores tilhængerskare og engagementet hos vores fans. 2019 ser ud til at blive et fascinerende år på og uden for banen. Vi er ivrige efter at komme i gang!

Renault Sport er også...

Renault Sport Series

Passionen for motorsport

Renault Sport Series

Renault sport – Formel 1 R.S. 19 profil

Renault F1 Team

Kernen af vores sportsaktiviteter