Hvad er fordelene ved Z.E. Trip?

Z.E. Trip giver 3 vigtige fordele:

  • hurtig søgning efter 12 ladestandere, der er kompatible med din elbil, i nærheden af dit bestemmelsessted (med en radius på 50 km),
  • visning i realtid af tilgængelige ladestandere,
  • visning af din rute på R-LINK-skærmen for at give dig hurtig adgang til ladestandere.* 

*Hvis du ønsker at forberede din køretur på forhånd, kan du også bruge vort interaktive kort.
 

Hvem kan bruge Z.E. Trip?

Kun Renault Zoe- og Renault Kangoo-kunder med biler, der er leveret efter 2016 og fremover, kan bruge Z.E. Trip, da den kun er tilgængelig på R-LINK.

Er Z.E. Trip app’en kompatibel med alle R-LINK-versioner?

Z.E. Trip fungerer med alle versioner af R-LINK navigation fra version 11.335 (11.335.2094591-7025) og nyere, lanceret i november 2015.

Hvis du har en ældre version, er det nemt at opdatere din R-LINK. Du skal bare sætte SD-kortet fra din bil ind i din computer og besøge R-LINK Store via MY Renault for at downloade den seneste version af softwaren.

Hvordan downloader man Z.E. Trip

Hvis du har købt din Z.E. bil for nylig, bliver Z.E. Trip installeret automatisk af R-LINK. 

Hvis det ikke er tilfældet:

  • Kontroller, at din R-LINK version er senere  end 11.335 eller foretag >opdatering ved at forbinde din bils SD-kort med R-LINK Store ved hjælp af din computer,
  • kontroller, at  "My Z.E. Connect" online-tjenester er aktiveret.

R-LINK opdaterer de aktiverede "My Z.E. Connect"-tjenester, du skal bare besøge R-LINK Store for at downloade app’en. Få det bedste ud af app’en, den er gratis at installere og bruge i 3 år!

Z.E. Trip: er det en gratis tjeneste?

Hvis du har R-LINK navigation til Renault ZOE eller Renault KANGOO EV (biler leveret efter 2016), er Z.E. Trip app’en gratis i 3 år (fra den dato, hvor app’en downloades).

Hvilke oplysninger kan jeg få om ladestandere med Z.E. Trip?

Z.E. Trip giver dig adgang til:

  • Ladestandernes status og tilgængelighed (ledig eller optaget),
  • ladestationernes åbningstider,
  • de kompatible typer kabler og stik,
  • den tilgængelige effekt ved hver ladestander,
  • adgangstype til ladestanderne (selvbetjening eller abonnement),
  • ladestationernes adresse og afstand fra hinanden og fra din aktuelle lokalisering eller dit bestemmelsessted.

Hvordan kan jeg se landestandernes effektrate? Hvorfor har ladestandernes ikoner forskellige farver og antal blink?

Ladestandernes effekt er angivet med antallet af blink.

  • 1 blink: normal opladning,
  • 2 blink: accelereret opladning,
  • 3 blink: hurtig opladning.

Ladestanderens status angives med en farve: 

  • rød når ladestanderen er i brug,
  • grøn når ladestanderen er ledig,
  • hvid når ladestanderen ikke har tilgængelige oplysninger (ikke kommunikerer eller ikke er forbundet med den interoperationelle platform).

Kan jeg filtrere min søgning i forhold til kabeltype?

Ja. Vi anbefaler bestemt, at du bruger denne tjeneste for at undgå at bruge ladestandere, der ikke er kompatible med din bils kabel eller kabler til opladning.

For at gøre det, skal du bare gå til Navigation > Indstillinger > EV indstillinger > Kabelindstillinger, og dernæst klikke på den kabeltype, du har brug for.

Hvordan navigerer jeg til en ladestander ved hjælp af Z.E. Trip?

Når du har valgt en ladestander ved hjælp af Z.E. Trip-kortet, skal du bare klikke på "Vælg" for at starte navigationen.

Hvorfor vises følgende fejlmeddelelse af og til: "Denne tjeneste er ikke tilgængelig for øjeblikket. Dataene bliver ikke opdateret"? Hvad betyder det?

Den online Z.E. Trip app sender en forespørgsel, hver gang du indtaster et bestemmelsessted i R-LINK navigation, for at indhente oplysninger om ladestandere. Din bil skal være forbundet med netværket for at Z.E. Trip kan fungere. Hvis konnektiviteten er opdateret og meddelelsen "Denne tjeneste er ikke tilgængelig i øjeblikket. Dataene bliver ikke opdateret" vises, betyder det, at forbindelsen ikke er blevet oprettet, sandsynligvis fordi du befinder dig i et område uden net-dækning. Denne meddelelse underretter dig om, at de viste resultater er fra din sidste forespørgsel,  opdateret i forhold til din GPS-position, men uden angivelse af ladestandernes tilgængelighed.

Hvorfor bliver ikonerne, der angiver ladestandernes tilgængelighed, hvide efter nogle minutter?

Hvis du ikke foretager en handling eller starter en ny forespørgsel, vil statussen for tilgængelighed automatisk blive "ukendt" efter 10 minutter. Efter dette tidsrum anser app’en, at ladestandernes status kan have ændret sig og at det derfor er nødvendigt at foretage en ny forespørgsel om tilgængelighed.

Hvordan foretager jeg en ny forespørgsel om ladestander?

Når du er på fanen "Søgning efter ladestander", skal du blot klikke på "Opdater" for at starte en ny søgning.

Hvorfor vises prisen for opladning ikke?

Z.E. Trip viser ikke prisen for opladning, da den afhænger af leverandøren. Den kan du stadig finde ved hjælp af Z.E. Pass app’en, som er gratis som kommer til Danmank senere.

Hvorfor er det ikke muligt at booke en landestander?

Det er i øjeblikket ikke muligt at booke en ladestander, fordi operatørerne ikke tilbyder denne tjeneste med standardiserede booking-vilkår. Vi arbejder på at kunne tilbyde denne tjeneste i fremtiden.

Hvorfor planlægger Z.E. Trip ikke et "opladnings"-stop, når du indtaster et bestemmelsessted i R-LINK?

Z.E. Trip angiver i dag de ladestandere, der findes i nærheden af dit bestemmelsessted. Hensigten er at give dig mulighed for at lokalisere ladestandere på en nem måde og forenkle opladningen af din bil, når du har brug for det. Vi arbejder på at videreudvikle integrering af opladning i din navigation og gøre andre tjenester tilgængelige for dig i fremtiden.

Jeg har bemærket en ladestander i nærheden, men den er ikke oplyst af Z.E. Trip. Hvorfor?

Der findes flere mulige forklaringer:

  • Z.E. Trip angiver kun ladestandere, der er tilgængelige for det brede publikum og åbne for alle (af og til med abonnement). Hvis ladestanderen ikke er oplyst af Z.E. Trip, kan det være en privat ladestander. 
  • De søgefiltre, du har valgt i parametrene (tilgængelige kabler i bilen, ladestanderens effekt, tilgængelighed, betalingsmåde osv.), kan være skyld i at denne ladestander er fjernet fra resultaterne.
  • Ladestanderen er endnu ikke blevet tilføjet til vores database. 

Der installeres nye ladestandere hver eneste dag. For at give os mulighed for at yde dig den bedst mulige servicekvalitet, er du velkommen til at underrette os om uoverensstemmelser eller nye oplysninger ved at skrive til evse.report@gmail.com.

En ladestander fungerer ikke. Hvordan rapporterer jeg det?

Hvis du har haft et problem med en ladestander, hjælper det os meget, at du rapporterer det til os. Det gør du ved at kontakte os eller skrive en kommentar på Gireve map med alle ladestandere, som er åbne for det brede publikum.

Hvilket nummer skal jeg ringe til, hvis jeg har problemer med Z.E. Trip?

Vores hotline besvarer alle spørgsmål om brug af Z.E. Trip på +45 80 88 94 00 (hverdage 8-17). 

Fungerer Z.E. Trip app’en i udlandet?

For at tilbyde en sådan tjeneste, er vi afhængige af udenlandske operatører, som skal forbinde deres ladestandere med en roaming-platform. Der tilsluttes nye ladestandere hver måned. Z.E. Trip dækker dem alle.